Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fejringspolitik

Fejringspolitik i Prinsessegårdene

I prinsessegårdene vil vi gerne fejre børnenes fødselsdag, og andre begivenheder, som at blive storebror/søster, flytte og starte i ny institution, og de overgange, som barnet vil opleve i sin tid i gården.
Disse er alle store begivenheder i et barns liv og det vil vi gerne give opmærksomhed, ved at barnet oplever at blive mødt i sine tanker og følelser sammen med børnegruppen.
Overgangene i løbet af barnets tid vil blive markeret på dagen med en afslutning for barnet og børnegruppen, som stuerne vil stå for.
Fødselsdage skal selvfølgelig være ganske særlige og ens for alle. Da vi arbejder med chancelighed er det ligeledes her barnets stue, der vil stå for fejring af barnets fødselsdag, ved at gøre fødselsdagsbarnet til et positivt omdrejningspunkt i børnefællesskabet.

Husets traditioner:
3 dage før sørger stuen for, at gå i køkkenet og bestille fignestænger og årstidens frugt.

På dagen:
- Flagstangen bliver stillet ud om morgenen ved låge/indgang og der sættes et skilt på indgangsdøren med navn på fødselsdagsbarnet, samt de år det fylder. (hver stue har en skabelon)
- Der sættes ligeledes et stort flag på stuens dør med billede af barnet, samt de år barnet fylder.
Selve fejringen vil enten foregå til samling om formiddagen, eller til samling om eftermiddagen.

Hver stue i hele huset, har en fødselsdagskuffert som består af:
- Et flag til døren (Lamineret)
- Tal til døren (Lamineret)
- Et fødselsdagstog
- En fødselsdags-dækserviet til barnet
- Fødselsdagsdug
- Flag til bordet i evt. en vase
- Instrumenter til fødselsdagssang (laminert) – Barnet vælger sine 2-3 instrumenter.

Billeder af dagen:
Der tages et billede af barnet under fejringen, som de voksne enten lægger ud på Aula til barnets forældre eller printer ud og gives, når barnet bliver hentet om eftermiddagen.

Gave:
- Barnet får en gave i form af en samling tegninger fra stuen, som er ens for alle i afdelingen (Chancelighed).