Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

I Anne-Mariegården vægter vi samværet omkring måltidet højt, herunder finder du info om mad, måltider og fejring

Måltidet i Anne-Mariegården

  • Børnene er med til at dække bord. Øser selv mad op, smører selv og hælder selv vand/mælk op i sit glas.
  • Opdeling af børn i mindre grupper. 
  • En voksen bliver sidende ved bordet. 
  • Den voksne har en positiv og italesættende tilgang til maden der bliver serveret.
  • Den voksne taler sammen med børnene om maden - f.eks. udseende, smag og konsistens.
  • Den voksne er åben og lyttende over for børnenes samtaler. Opmærksom på dialogen mellem barn/voksen og barn/barn.
  • Ingen Stress!! Inden måltiden påbegyndes, er alle ting hentet og indenfor rækkevidde - f.eks. maden, skåle, bestik, tallerkener, små kander, vaskeklude mm.
  • Undgå voksensnak (henover hovedet på børnene) Fokus på nærværet!!
  • Barnet er med til oprydning. Smider selv sin vaskeklud i skraldespanden og sætter sin tallerken, bestik og glas på vognen.

Fejringspolitik

I prinsessegårdene vil vi gerne fejre børnenes fødselsdag, og andre begivenheder, som at blive storebror/søster, flytte og starte i ny institution, og de overgange, som barnet vil opleve i sin tid i gården.

Disse er alle store begivenheder i et barns liv og det vil vi gerne give opmærksomhed, ved at barnet oplever at blive mødt i sine tanker og følelser sammen med børnegruppen. Overgangene i løbet af barnets tid vil blive markeret på dagen med en afslutning for barnet og børnegruppen, som stuerne vil stå for.

Fødselsdage skal selvfølgelig være ganske særlige og ens for alle. Da vi arbejder med chancelighed er det ligeledes her barnets stue, der vil stå for fejring af barnets fødselsdag, ved at gøre fødselsdagsbarnet til et positivt omdrejningspunkt i børnefællesskabet.

Husets traditioner på fødselsdagen:

  • Flagstangen bliver stillet ud om morgenen ved låge/indgang og der sættes et skilt på indgangsdøren med navn på fødselsdagsbarnet, samt de år det fylder.
  • Der sættes ligeledes et stort flag på stuens dør med billede af barnet, samt de år barnet fylder.
  • Selve fejringen vil enten foregå til samling om formiddagen, eller til samling om eftermiddagen.
  • Der tages et billede af barnet under fejringen, som de voksne enten lægger ud på Aula til barnets forældre eller printer ud og gives, når barnet bliver hentet om eftermiddagen.
  • Barnet får en gave i form af en samling tegninger fra stuen, som er ens for alle i afdelingen.

Fødevare Rapport

Vores smiley rapport fra Fødevare Styrelsen